Vi deltager i udstillinger under Cavalierklubben og Dansk Kennel Klub. Udstillingerne foregår rundt omkring i landet, vi udstiller dog primært på Sjælland, og foregår efter nogle fastsatte regler. Du kan finde de kommende udstillinger i kalenderen i menuen til venstre.

Det er primært Percival, der udstilles, og han gør det i øvrigt ret godt.
Charlie har været udstillet enkelte gange, men vi har besluttet, at sætte hans aktiviteter lidt på hold. Han bliver for urolig, og virker ikke glad for det, dvs. han er glad for at tumle med de andre hunde, men bryder sig ikke om selve udstillingsseancen.
Siggi udstilles ikke, og har udelukkende opgaven som familiens hyggehund. Dels er han for stor, og derudover har han haft og er blevet opereret for øreproblemer, der betyder, at vi klipper pelsen på ørerne kort.
Du kan finde mere om Percivals og Charlies udstillingsresultater på hjemmesiden, samt finde lidt billeder fra udstillinger under Fotogalleri.



Hundeudstillinger
